Sidste nyt – 6. september 2022

Så skal vi snart udlevere briller i Tanzania!
Vi kan med stolthed fortælle, at vi er blevet inviteret af Kilimanjaro Christian Medical Centre til at deltage i et udekørende øjensundheds program. Vi medbringer briller og vores optiker skal samarbejde med lokale optikere, optikerstuderende og øjenlæger. Vi glæder os til at kunne dele fotografier med jer. Hospitalet har bedt os undersøge muligheden for at skaffe et tonometer, som man bruger til at måle tryk i øjet. Skulle der være nogen som ønsker at hjælpe med den opgave, så ring eller skriv endelig.

November/december 2021: Brilleudlevering – Ikke alle har samme interesser

Når man rejser med projekter i Afrika, er det godt at være forandringsparat… Og denne gang fik vi i særlig grad behov for denne evne.

Ved ankomst havde vores lokale samarbejdspartnere desværre fået forkludret tolddokumenterne, så vi midlertidigt måtte efterlade brillerne i tolden.

Det viste sig senere, at det måske ikke var helt tilfældigt, da man nok havde håbet på at overtage vores lager, med henblik på salg. Men de numre laver man ikke med os!

Det er en kerneværdi, at vi ikke betaler os igennem den form for bøvl. Vi oplevede til gengæld en stor hjælpsomhed fra den officielle del af Tanzania, så vi på rekordtid fik brillerne fri. Tak til KCMC (Kilimanjaro Christian Medical Centre)

For at have en optimal kombination af styrke og bygningsfejl med til brugerne, er vi nødt til at rejse med et lager på mellem 3-5000 briller. I en almindelig brillebutik i Danmark er det ikke unormalt at have ca. 1000 pr. briller på lager, så det er en imponerende samling vi rejser rundt med. På denne tur havde vi en dreng, som have behov for -11… Og det var fantastisk, at der var en brille, som han kunne bruge.

For at kunne finde den optimale brille i alle vores kufferter, er brillerne registret i en database, med angivelse af styrke og bygningsfejl. Det var faktisk vores store held, da vi de første dage kunne foretage øjenundersøgelser og så registrere i databasen, hvem der skulle have hvilken brille, når de kom fri.

En del af vores rejse, handler også om at skabe gode relationer til de få lokale optikerstuderende. De lokale studerende har hjulpet med at udlevere brillerne, som vi havde opmålt tidligere på rejsen. Efterfølgende har vi fået tilsendt foto og selvfølgelig var det ærgerligt, at vi ikke kunne deltage i selve udleveringen, men brugerne har fået deres nye briller og vores resterende lager er i sikkerhed til næste år på KCMC.

Næste gang sender vi brillerne på forhånd og giver ikke op!

Okt. 2021: Finansiering af årets brillerejse er opnået!

Den 26. november 2021 – 12. december 2021 vil 12 frivillige rejse med Bedre Syn Til Afrika, for at analyse syn og udlevere briller til fattige mennesker i Tanzania. Projektrejsen er støttet af private donationer, CISU og række fonde, som nu har gjort det muligt at vi komme afsted. Vi forventer, at kunne lave undersøgelse på 3.000 mennesker undervejs. Håber at mange vil følge os på Facebook undervejs.

Næste mål

Der mangler også optikere i Tanzania. Vi arbejder derfor imod, at tage et hold sidsteårsstuderende optikere med derned i november/december 2021. De skal lave synsprøver og udlevere brillerne i samarbejde med vores lokale NGO. For at kunne gennemføre den del af projektet, skal der indsamles en del penge, så alle bidrag modtages med taknemmelighed.

Hvordan indsamles brillerne?

Private og virksomheder har indsamlingskasser stående. Nogle er tilgængelige for offentligheden andre er interne i virksomhederne. Når kassen er fyldt, så aftales den videre transport imod KEA (Optikerskolen) med foreningen.

Hvordan gøres brillerne klar?

Når man skal uddannes til optiker, så skal man også kunne det praktiske håndværk. Ved samarbejdet mellem KEA, så har de studerende nu rigtige briller, som måske både har mødt sand og salt. Eleverne træner således på rigtige briller, som i sidste ende gør dem til dygtigere håndværkere.

Hvordan transporteres brillerne videre?

Tidligere har brillerne været transporteret i en ekstra kuffert, sammen med den person der skulle udlevere. I takt med at mængden er vokset er der nu også mulighed for at søge om bevilling til transport.

Hvordan finder vi den rigtige brille til de nye brugere?

I forbindelse med klargøringen af brillerne, bliver styrke og bygningsfejl registreret i en database. Denne base bruges til at finde frem til den optimale brille, når brugerens behov er klarlagt. Brugernes behov har indtil nu været opmålt hos de lokale (meget få) øjenklinikker, men på sigt ønsker vi at projektet udvikler sig til, at vi kan tage de studerende med til Afrika for at opmåle brugernes behov.

TV2 Lorry

Se et kort indslag om Charlottes arbejde med Bedre Syn til Afrika her. Indslaget er fra september 2020.