Foredrag
Vores foredrag
“Hvordan Et Par Briller Kan Ændre Et Liv”
Har du nogensinde tænkt over, hvor afgørende det er at kunne se klart? Mange af os tager synet for givet, men forestil dig et øjeblik:
- Det er en kamp at gå i skole, fordi du ikke kan læse, hvad der står på tavlen.
- Hverdagens simple aktiviteter bliver en udfordring.
- Færdslen bliver farlig, og du kan ikke spotte livstruende dyr.
I Tanzania lever over 11 millioner mennesker i fattigdom – for dem er briller en luksus, når man overlever for knap 7 kr. om dagen.
Bedre Syn Til Afrika har skabt et internationalt Brillebibliotek, der giver gratis briller til dem, der har mest brug for det. Brillerne indsamles i Danmark og sendes til Afrika, hvor lokale optikerstuderende klargør dem som led i deres uddannelse.
Vi stopper ikke her. Med kun omkring 450 optikere til 65 millioner mennesker i Tanzania sender vi danske optikere af sted for at sikre, at brillerne når de mest trængende.
Book os til et inspirerende foredrag, og lær, hvordan noget så enkelt som et par briller kan blive nøglen til uddannelse, arbejde og et bedre liv.
Tlf: 28 99 46 98
info@bedresyntilafrika.dk